Billede af Randers Politigaard Billede af Aarhus Politigaard Billede af Grenaa Politigaard

Om foreningen:

Foreningen fik sin start ved, at Århus Politiforening hvert år i december inviterede pensionerede kollegaer til ”JULEKAFFE” i politistations marketenderi, Mejlgade.

Dette arrangement var efterhånden blevet noget af en tradition, og der mødte mange pensionerede kollegaer frem.

Ved sammenkomsten i december 1980 fremkom daværende politimester Erik Christensen med en udtalelse om, at det måske var en god ide, at forsøge at lave en forening for de fra Århus Politi pensionerede kollegaer.

Politimesterens ide blev vel modtaget, men der blev ikke rigtigt gjort noget ved sagen før sidst på året 1981.

Pensionerede politiassistent Ernst Røn og pensionerede politiassistent Vagn Nørlund tog initiativet og 3 kollegaer – Niels Vognsen, Harald Langberg og Erik Svaneby fandt derefter sammen til et møde i marketenderiet på politistationen.

På dette møde blev der opnået enighed om at gå i gang med at få en forening af pensionerede kollegaer sat i gang.

Efter en gennemgang af sagen enedes man om, at den bedste måde at få kontakt med de pensionerede kollegaer ville være i forbindelse med Århus Politiforenings årlige ”JULEKAFFE” for pensionister den 12. december 1981.

Der blev udarbejdet en dagsorden, forslag til oprettelse af pensionistforeningen for Århus Politi, udkast til love og herunder fastsættelse af kontingent.

Stiftende generalforsamling blev i henhold til ovenstående afholdt den 12. december 1981 i forbindelse med ”JULEKAFFEN”.

Den udarbejde dagsorden vandt almindelig tilslutning og oprettelse af en forening for pensionister ved Århus Politi var en realitet, lovene for foreningen blev godkendt, og kontingentet blev fastsat til kr. 30,00 årligt.

Af 77 tilstedeværende meldte 66 sig ind i den nye forening.

Valg til bestyrelsen (midlertidigt) indtil generalforsamlingen i april 1982 blev initiativtagerne med Ernst Røn som formand og Harald Langberg som kasserer.

Indtil den ordinære generalforsamling fastsatte den midlertidige bestyrelsen – som et forsøg – en månedlig medlemsaften til afholdelse på politistationens marketenderi den anden tirsdag i hver måned fra kl. 19.00, hvor man ville danne en ramme om kammeratligt samvær isprængt forskellige former for spil efter ønske og behov, og bestyrelsen ville hen ad vejen forsøge, om det ville være muligt at arrangere filmaftener, foredrag eller lignende.

Tider skifter og traditioner består, men ”JULEKAFFEN” er dog senere ændret til en regulær ”Julefrokost” med tilbehør med Århus Politiforening som vært.

Foreningen har i dag 254 medlemmer.

Klubben har erhvervet CVR-nr.: 3310 4022 

Nyheder

Helge Nielsen

Foreningen byder Helge Nielsen velkommen som medlem nr. 100.

Kaj Rude Møller

Foreningen ved formand Erik Jelle byder Kaj Rude Møller velkommen som medlem nr. 150.

Kaj fandt også sin gamle stol.

Kaj fandt også sin gamle stol.

Jørn Fournais Clausen

Foreningen ved kasserer Evald Munk byder Jørn Fournais Clausen velkommen som medlem nr. 200

Jan Vestergaard Therkelsen

Formanden, Erik Jelle, byder Jan Vestergaard Therkelsen velkommen som medlem nr. 250.